Bæredygtig Bundlinje
Har jeres virksomhed interesse i at udvikle grønne forretningsmodeller?
Så er Bæredygtig Bundlinje 2.0 noget for jer!
Brøndby Kommune tilbyder i samarbejde med Gate21 mulighed for at få gratis rådgivning. Rådgiverne vil i samarbejde med jer udvikle grønne og cirkulære forretningsmodeller, der er til gavn for både miljøet og virksomhedens bundlinje.
I kan få vejledning inden for følgende områder:
· Mindre affald og materialespild i byggebranchen
· Fokus på at omdanne affaldsprodukter til ressourcer i produktionen
· Hjælp til at opnå miljøcertificering af jeres virksomhed
· Grøn logistik og transport
· Mindre madspild i produktionen
· Mere biodiversitet på jeres arealer
Hvis I har lyst til at være med, så kontakt os på mail: miljo@brondby.dk senest d. 27. oktober 2021.
Første skridt vil derefter være et møde med jer og Brøndby Kommune, hvor vi vil kortlægge jeres virksomheds grønne og bæredygtige potentialer og hvilke områder I helst vil fokusere på.
Læs mere om projektet på Gate21s hjemmeside.
Projektet henvender sig til små og mellemstore virksomheder.
Kommentarer