Samfund

Stop dumpning af Slam i Køge bugt

Repræsentanter for Enhedslistens afdelinger i kommunerne rundt om Køge bugt og i Faxe har været samlet for at diskutere klapningen af 2,3 millioner kubikmeter giftigt slam i Køge bugt.

Vi mener at det er at spille hasard med vores natur og havmiljø.  

Slammen vil ikke blot lægge sig stille og roligt ned på havbunden, den vil blive spredt ud på strandene i den sydlige del af Øresund.

Ydermere vil miljøstyrelsen give tilladelse til fjernelse af 4,5 millioner kubikmeter rent sand, som skal flyttes netop fra Køge bugt tilbage til Lynetteholm-projektet. Allerede nu har råstofudvindingen efterladt bugten som et ørkenlandskab.

Vi ser positivt på, at fjernelse af klageadgangen over Lynetteholm-projektet nu er udsat, men det er en stakket frist, og vi protesterer mod, at Folketinget med loven i hånd vil fjerne klageadgangen.

Vi opfordrer alle kommunerne langs Køge bugt og det sydlige Øresund til at protestere skarpt mod dumpningen af det giftige slam.

Det der er brug for, er udvidelse af fredningen, så den gælder hele Øresund, og stoppe både dumpning af giftigt slam og sten og sandfiskeri.

Enhedslisten i Faxe – Stevns – Køge – Solrød – Greve – Ishøj – Brøndby og Vallensbæk

Sejer Folke Kommunalbestyrelsesmedlem i Stevns

Jan Kjærgaard Kontaktperson Faxe

Niels Rolskov Byrådsmedlem i Køge

Birgit Gedionsen kontaktperson Solrød

Mehmet Zeki Dogru Byrådsmedlem Greve

Ole Wedell-Brandt Byrådsmedlem Ishøj

Steen Andersen Byrådsmedlem Brøndby

Jens Ove Bay Spidskandidat for enhedslisten Vallensbæk

Kommentarer