Kultur

Vestegnens Rynkebyhold kom fint afsted mod Paris

Lørdag morgen klokken 07.00 stod alle ryttere Fra Team Rynkeby Vestegnen klar på Brøndby stadion til sidste holdfotos, inden starten gik med pedalkraft mod Paris.

Venner og familie var også mødt talstærkt op for at ønske rytterne god tur og Børnelungefonden kom og holdte en rørende tale, hvor der blev takket for Rynkebys engagement.

Holdet blev skudt afsted klokken 10.00 og satte målet mod Hotel Sølyst i Maribo, som blev nået ved 17 tiden, og efter lidt teamhygge, aftensmad, massage og briefing om morgendagens rute, var det tidligt i seng for de fleste på holdet.

Panik om en “beautyboks”

Ved ankomsten til Hotel Sølyst opstod der imidlertid panik hos én af rytterne, da hans såkaldte “beautyboks” ikke var at finde på følgebilen. “Beautyboksen” er den kasse, hvor alle rytterens gels, penge, elektrolytter, pas, mv. opbevares.

Rytteren lånte en bil og kørte resolut 60 kilometer tilbage til sidste stop, for at se om han havde glemt den der, men her var ingen beautyboks at finde. Retur og slukøret over, at han uden pas måske ikke kunne køre videre, fandt han til sin overraskelse boksen på hotellet. Forklaringen var, at en anden rytter havde forvekslet to bokse – og taget den forkerte.

Rytteren der havde taget den forkerte kasse modtog dermed dagens bommert, og skal hele dagen i morgen cykle med et sæt Mickey Mouse ører uden på hjelmen.

Kommentarer